23948sdkhjf

Netto runder historisk milepæl med butik nummer 500

Netto rammer nu en milepæl i kædens 37 år lange historie med åbningen af butik nummer 500 i Danmark.

Millioner af dagligvarer er kørt gennem kassebåndet i Netto, siden den gule kæde åbnede sin allerførste butik i 1981.

Nu er Netto klar til at runde en historisk milepæl, når butik nummer 500 slår dørene op. 

- Det er en unik milepæl, vi er meget stolte af. Allermest fordi vi er nået hertil i kraft af de samme værdier, vi og kunderne har delt siden 1981. Nemlig gode varer til stærke priser. Og jeg kan kun ydmygt takke kunderne for den tillid, de har vist os gennem nu 37 år, fortæller Brian Seemann Broe, der er landechef i Netto. 

Butik nummer 500 åbner torsdag den 6. december i CarlsbergByen i København.

Prisen skal være rigtig
Nettos første butik åbnede 1. april 1981 på Godthåbsvej i København og var den første, danske discountbutik.

Med Netto blev lave priser et endnu klarere pejlemærke for danskerne, som i den grad tog discountbutikkerne til sig. Det i en sådan grad, at Danmark i dag er det land i Europa, hvor discount og discountbutikker hitter allermest. 

- Danskerne ved godt, hvad de vil give for varerne, og Danmark er uden sammenligning det land, hvor discountbutikkerne har slået bedst igennem. Det er vi med 500 butikker et bevis for. Den grundlæggende værdi kommer vi ikke til at ændre, uddyber Brian Seemann Broe. 

Discount i særklasse
For 37 år siden, da Netto åbnede sin første butik, blev varerne stort set kørt ind i butikken på paller, og så var de klar. Rigtig discount.

Når nummer 500 åbner, er rammerne noget anderledes. Kvalitetsvarer til gode priser er fortsat det altovervejende fokus. Og Scotty-hunden er stadig med. Men Netto har netop også indført et nyt koncept, hvor butiksoplevelsen adskiller sig markant fra en typisk Netto-butik, man måske kender.

- Det er ikke nødvendigvis meget, vi har ændret ved Netto gennem årerne. Men der er ingen tvivl om, at vi med vores nye butikker, og denne nummer 500, byder kunderne indenfor i topmoderne discountbutikker. Vi og vores kunder er stadig glade for lave priser, men forventningerne til butikkerne er blevet højere. Derfor løfter vi også butiksstandarden markant, og vi kan se, at kunderne tager rigtig godt i mod det, siger Netto-chefen.

Ny indretning, nye farver, færre spot-varer og et særligt fokus på frugt og grønt og nemme måltider er vigtige ingredienser i det nye koncept. Og samtlige Netto'er vil fremover byde på samme butiksoplevelse.

Netto nummer 500 åbner i CarlsbergByen, Constantin Hansens Gade 2, 1799 København V, den 6. december 2018, kl. 08.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142